Efteruddannelse for kørelærere

Thomas Køreskole er godkendt af Færdselsstyrelsen som uddannelsescenter for efteruddannelse af kørelærere

Praktisk:

Kurset afholdes på Thomas Køreskole, Nørregade 18, 8740 Brædstrup og er inklusiv forplejning.

Alle kan deltage i efteruddannelsen uanset tilhørsforhold. 

Næste kursus gennemføres på datoerne 13. 14. & 15. april, samt 22. & 23. april 2026 i tidsrummet 08:00 til 16:00 alle dage.

Kurset koster 7500,- kroner alt inklusiv.

 

Formål:

Formålet med efteruddannelsen er at sikre, at kørelæreren fortsat er i besiddelse af teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne undervise køreelever i overensstemmelse med de gældende regler for køreuddannelsen.
Det er efteruddannelsens mål at give kørelæreren indsigt i de nye emner, der indgår i uddannelsen af nye kørelærere.
Endvidere er det efteruddannelsens mål at give køre-læreren viden om relevante emner af betydning for kørelærererhvervet.

Indhold:

  • Undervisningslære og færdighed.
  • Undervisningsplanerne for køreuddannelsen.
  • Risikoforståelse, trafikkultur, færdselspsykologi og færdselssociologi.
  • Regelgrundlaget for kørekort og køreuddannelse.
  • Miljørigtig køreteknik og køretøjsteknik.
  • Supplerende viden.
  • Virksomhedsøkonomi, virksomhedsdrift og ansættelse.

 

Regelgrundlag:

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere